
Heste
Hestene på Avlsmosegården
Alle hestene er højt elskede af familien på Avlmosegaarden. Voksne heste er grundredet med god ro og tid af hensyn til psyke og holdbarhed. Alle kan basale dressurøvelser fra jord, under rytter og har mindst 4 gangarter. Alle har prøvet "sære ting" såsom ridning midt i København C, til opvisninger på vikingemarkeder, på stævnepladser, i trafik og skov. De kan rides både i flok samt alene. De er meget forskellige personligheder selv om de er af samme race. Nogle er introverte, nogle meget selvstændige, nogle er ekstra sensitive. Alle er de en del af hesteflokken, ligesom vi mennesker er en del af en flok.

Jarp-Thor fra Stanghøj f. 1995
Erfaren vallak af egen avl og tilridning. Har gået utallige stævner og lært begge af familiens døtre at ride; Foruden at jeg bestod min examen med ham, da han var blot 6 år.

Farri fra Krogagre f. 2000
Hesteflokkens fører af egen avl, både DM hest, super tölter og hyggeligt bamset.

Sörli fra Efstadal 1 f.2009
Fløjet ned fra Island med en uovertruffen ro og selvbevidsthed. Kan rides alle steder også med en hånd på tøjlen og i den anden en levende ugle.

Hafmani. f. 2015
Han er af egen avl. Sensitiv og dygtig ridehest, der hviler i sig selv og leger meget med andre heste på folden.

Aegir fra Midhus f. 2011
Han er importeret og avlet af venner i Island. Følsom, madglad, skøn tölter, høflig og dejligt kontaktsøgende.

Øvrige heste
Vi har flere andre heste også føl og plage. De kan iagttages, er søde og pæne at kigge på.